søndag den 30. juni 2013

Jordbærsaft vol 3

Så blev det tid til sidste trin. Sukkeret er opløst og saften skal nu hældes på flasker. 
Først skoldes alle flasker så de er HELT rene. Jeg koger vand og hælder lidt i hver flaske for derefter at ryste det rundt. PAS PÅ flaskerne bliver meget varme. 

Inden saften hældes på flasker tilføjer jeg 1/2 tsk atamon pr liter saft. Dette er ikke nødvendigt men jeg vil ikke risikere at det bliver for gammelt. 

Herefter er det bare med at komme i gang med at få det hældt i flaskerne. Det nemmeste er jo selvfølgelig at bruge en tragt, og hvert år står jeg og tænker på hvorfor det lige er at jeg ikke ejer sådan en. Men det jo alligevel i flaskerne og her er resultatet
6 1/2 liter råsaft. 
Vi plejer at blande det 1:5 men det kommer jo meget an på hvor stærkt man vil have det så prøv jer frem ;) 
Opskriften i en forkortet version bliver lagt under DIY snarest. 

Hyldeblomstsaft

Så fik jeg også lavet hyldeblomstsaft. Sønnen og jeg cyklede ud og hentede blomster på en gård lige i nærheden her til formiddag og så gik arbejdet ellers igang. Det er jo nemt at lave men noget der godt kan tage lang tid når der fiser to små (kun lidt trætte) krudtugler rundt og vil hjælpe ;) 
Der kommer en DIY i aften når ungerne er lagt i seng men i skal da ikke lige snydes for et par billeder 

lørdag den 29. juni 2013

Jordbærsaft vol 2

Så er tredje trin overstået. Her skal bærene fra saften. Dette gøres ved at tage en stofble og hælde hele molevitten igennem. Jeg hælder det over i en vaskebalje da min spand ikke har litermål. 

Bærene drænes ved at dreje bleen og klemme bærene. Lidt en grættet omgang men der er meget godt saft i bærene så en proces der har betydning for det endelige resultat. 


Når du ved hvor mange liter saft der er (ca 4 liter) kommes der 1 kg sukker i for hver liter saft. Jeg bruger det billigste. 
Herefter røres der og det sættes køligt i 1 døgn. Husk at røre en gang imellem så sukkeret bliver opløst. 


torsdag den 27. juni 2013

Jordbærsaft

Så er årets første jordbær plukket og den første omgang saft er jeg gået igang med. Jeg lægger løbende billeder og tilhørende guide ind så i selv kan gå i krig med den lækre saft. 

Man skal bruge:

-2 kg bær. Jeg bruger denne gang kun jordbær men man kan sagtens blande andre bær i som f.eks hindbær. 
- 4 liter koldt kogt vand
- 100 g vinsyre
- 1 kg sukker pr liter saft
- lidt atamon 

Dette giver ca 8 liter råsaft af denne omgang så hvis man ønsker en mindre portion  halvere man bare opskriften

Første trin er som regel det mest trælse, nemlig at få alle toppene af men det skal jo gøres og når man ser på alle de store flotte saftige og søde bær så er det ikke så slemt igen. 

Andet trin er at opløse vinsyren i det kolde kogte vand som man så hælder over bærene som så skal stå i et døgn. Jeg bruger en 10 liters spand til det da der jo senere også skal sukker i. 



fredag den 21. juni 2013

Nyt til hylden

Kom i går forbi min garnpusher og på disken havde hun lige fået nye bøger hjem og jeg faldt med det samme for den nye "Hæklet frugt og grønt" af Maja Hansen.
Flotte flotte frugter og grøntsager der er meget virkelighedstro og størrelserne passer perfekt til legemad så den røg i kurven og med hjem på hylden.
Jeg gav 100,- for den og den er alle pengene værd.

mandag den 3. juni 2013

Svampefeber

Jeg fik for nyligt nye materialer hjem til maskemarkører og her er resultatet. Det er håndlavet glassvampe i 2 størrelser. De skal også med på marked på lørdag til en pris på 14 og 18 kr men de er selvfølgelig også til salg her ;) 

søndag den 2. juni 2013

Suttesnore til marked

Jeg skal jo for første gang på marked på lørdag med egen bod med selvlavede ting :O en af de ting jeg skal have med og har idag fået lavet et parti i blå med biler på.
Seleklemmerne og bånd er købt i stof og stil og sutteringen er nogle jeg også sælger selv.