onsdag den 11. maj 2016

Stribet Butterfly

Jeg havde fået en bestilling på en hæklet butterfly. Jeg fik fuldstændig frie hænder og her er hvad der kom ud af det. (hvis man ønsker at bestille en i samme eller anden farve så skriv en besked ;) )



Butterfly:
Hækl 19 lm, spring 1 lm over, 18 fm
Hækl striber således:
- 4 striber af 4 rækker
- 1 stribe af 8 rækker
- 7 striber af 4 rækker
- 1 stribe af 8 rækker
- 3 striber af 4 rækker
Sy stykket sammen til en ring. Fold på midten på langs så bagsiden er "udad", fold nu hver side bagud så der er tre folder. Sy nu igennem lagene i den midterste stribe så formet holdes. Se billedet.

Bånd:
Hækl 6 lm, spring 1 m over, 5 fm
Hækl 21 rækker fm.
Sæt båndet om sløjfen og sy det sammen.

Halsbånd:
Hækl 6 lm, spring 1 m over, 5 fm
Hækl rækker af fm til båndet har den rigtige længde minus 4-5 cm
for at lave huller til knapper hækles næste rækker således:
1 falsk stangmaske eller 2 lm, 1 stgm i første m, 2 lm, spring 1 m over, 1 stgm, 2 lm, spring 1 m over, 2 stgm i sidste m, 1 lm, vend, 5 fm, luk af og hæft.
Halsbåndet skal være lidt kortere end halsen måler da båndet giver sig.

Sy to små knapper i den anden ende og træk halsbåndet igennem båndet.




God fornøjelse ;) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar